Der er mange fordomme om det at være introvert, og det kan være svært at være introvert i vores hverdag, hvor de ekstroverte træk bliver foretrukket eller er mest fremherskende.
I de fleste sammenhænge bliver det set som det ”normale” eller ”rigtige” at være åben, udadvendt, have lyst til small talk, være omstillingsparat, og det bliver en værdi at have travlt, omgås mange mennesker og i det hele taget være ”på”.
Det kan være rigtig hårdt for en introvert person, at begå sig i omgivelser, der kræver mange af disse ting. De fleste kan sagtens agere og opføre sig, som det forventes, men det kræver en større indsats, og det kræver tid til at oplade batterierne igen.
Mange er meget bevidste om, at det nu engang er sådan, de trives bedst. Andre bliver helt lettede, når de finder ud af, at det at være introvert, er et personlighedstræk og dermed ikke en defekt eller noget, de partout skal forsøge at ændre på.
Det er hverken værre eller bedre at være introvert frem for ekstrovert, det er bare forskellige ting, der skal til, for at vi trives.
Så det handler ikke om, at man som introvert ikke er social, at man er doven, ikke kan lide mennesker eller hvad fordommene nu ellers måtte hedde.
Det handler mere om, at man kan blive totalt overvældet af indtryk og have brug for at tænke sig om, før man egentlig ved, hvad man synes om det ene eller det andet.
Har du fundet en god måde at passe på dig selv som introvert i en ekstrovert hverdag?
Giver du dig selv lov til at tage en time out, når du har været ”på”?
Er det OK ikke at orke at deltage i sociale sammenhænge for ofte?
Foretrækker du at fordybe dig i en samtale frem for at small talke?
Har du brug for en at tale med om noget af dette, er du altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale. Jeg har tavshedspligt og går løbende i supervision. Jeg glæder mig til at høre fra dig 
Mange hilsner
Christina
Hej, Christina
Jeg læser med stor interesse din site , bl.a. Om emner som introvert, ensomhed, samvær o.lign. Jeg er en man på 67, der er gift og har 2 voksne sønner. Den ene bor hjemme efter 4 år et kollegaen og efter at han har fået en diagnose skizofreni affektiv manisk psykose. Han er i behandling og har gennemført en bachelor fra CBS. Den anden søn i lille andelslejlighed, har gennemført en kandidatgrad i film og medievidenskab på Kbh. Universitet. Han har pt et ufaglært job og prøve at lave lidt studierelevant ved siden af deltidsjobbet. Det ,der er bekymrende er, at den sidste og ældste på 33 ikke har nogle venner eller nogen kæreste. Han tager gerne på ferier med os forældre og kommer til sammenkomst hos os men giver ikke udtryk for behov om samvær med en kæreste ellerandre. Han dyrker megen motion og er interesseret i vegansk mad, sit fag… for vor mindste gælder, at han selvfølgelig er blevet ramt på sin person mht. diagnosen og ikke ønsker at tale med jævnaldrende eller tidligere kammerater. Begge har som børn og unge dyrket sport, været på efterskole gået i gymnasiet men alligevel virker det som om de ikke rigtigt et kommet igang med livet og vi er som forældre meget bekymrede fordi vi selvfølgelig er glade for at vi har samvær med dem begge og den yngste boende hjemme under hans behandling og forløb.. Vi har som forældre erfaring fra job som skolelærer og socialrådgiver har venner og kreative interesser. Jeg er enebarn og mine forældre døde for 25 år siden.
Min kone har haft 2 psykisk syge brødre, hvoraf den ene nu er død.Den anden bor i beskyttet bolig på Sjælland. Det er klart, at mine svigerforældre har været meget belastede af dette og derfor ikke har kunnet bruge megen tid på deres børnebørn selvom der altid var varme og gæstfrihed i deres hjem. De døde for ca. 6 år siden så vor familie er ret lille.Det er en lang “ smører” men lidt uforpligtende råd/ vejledning
Kunne hjælpe. Venlig hilsen jens
Hej Jens
Tak for din besked.
Det er svært for mig at sige noget generelt uden at kende dig eller din familie. Det bedste ville være, hvis vi kan lave en aftale? Og måske vil det være bedre at fortsætte “samtalen” på mail? Du er velkommen til at skrive til mig på christinabterapi@gmail.com
Mange hilsner
Christina